Information om Danmark

Kriminalitet, nationalitet og

Befolkningsgrundlagsbeskrivelser er ikke sikre derefter,
hvorfor kriminaliteten ikke kan beskrives pålideligt.
Tabel-afsnittene, der ikke medtaget her, kan rekvireres
fra IOD ved at du sender kr. 50 til forfatteren og udbeder
dig tabeldelen til kriminalitetsanalysen

Kritisk gennemgang med udgangspunkt i Rigspolitichefens

korrekte opgørelse, men upålidelige analyse med de officielle

befolkningsbeskrivelser indbygget.

Information om Danmark, v/Ebbe Vig, Stadion Allé 48, 8000 Århus

De 6 spørgsmål tilsidst tilgik Folketingets Retsudvalg

Svaret på 4 sider fra Bjørn Elmquist var informationstomt.

Kriminaliteten blandt danske og udenlandske statsborgere

Befolkningsgrundlaget bestående af danskere, danske statsborgere og udenlandske statsborgere samt sondrin-

gen imellem kriminalsagskategorierne er grundlaget for dette forslag på at drage en meningsfyldt sammenligning.

I det følgende tilstræbes sondret imellem danskere og udenlanske statsborgere og imel-

lem naturaliserede danske statsborgere og udenlanske statsborgere.

Dette sker, fordi henved 60.000 *) har opnået dansk statsborgerskab ved naturalisation si-

den 1980. Fra 1985 til 1994 42.085. 72% heraf vedrører indrejste fra asylant-områder.

Naturalisationsantallet var i 1993 og 1994 henholdsvis 5.037 og 5.736.

Dette er uden sondringen utvetydig fejlkilde til analyseresultaterne. Kan der ikke korrigeres

derfor, bør det tydeligt anføres. Det vil ske i denne gennemgang.

Der tages udgangspunkt i analyse af kriminalitet begået i Danmark af danske og uden-

landske statsborgere i 1994 (afgået fra Justitsministeriets Politikontor den 11. oktober

1995). Man stillede deri spørgsmål på kryds og tværs af de mange kategorier, som er med

i opgørelsen. Her skal foretages en kritisk analyse, der særligt søger at besvare spørgs-

mål inden for følgende rammer:

- Når der skal foretages en sammenlignende analyse af kriminaliteten, er det centralt at ad-

skille (kriminalsags)kategorierne. Således skal færdselslovsovertrædelser f.eks. ikke slås

sammen med manddrab, voldtægt og brandstiftelse.

Dette ses ikke at tjene noget informativt formål.

- Da kategorierne, nationalitet, alder, køn, opholdskommune, opholdsgrundlag, sags-

forhold, sigtede personer indgår i opgørelsen, skal der udvælges efter det, som er ana-

lysens formål. Alene nationaliteter kombineret med sagskategorier giver således 62x

42 kombinationer, hvilket let bliver uoverskueligt. Og analysegrundlaget bliver usikkert.

- Der vil såvidt muligt ske en nationsinddeling, der sondrer imellem følgende hovedgrupper:

Vesteuropa, Nordamerika, Østeuropa, Syd- og Mellemamerika, Afrika, Asien (inkl. Tyrkiet),

Oceanien, Statsløse og Ukendte. Se begrundelse for landegrupperingen i note **) under

tabel 1.

- Opholdsgrundlaget vil ligeledes blive inddraget. Det er afgørende overalt at kunne måle

hyppighederne meningsfyldt. Derfor skal befolkningsandelene (delpopulationen) for de en-

kelte kategorier kunne fastslås. Kriminalitetsundersøgelsen vurderes svækket betydeligt

af det manglende og tildels fejlfortolkede befolkningsgrundlag.

- Alder, køn og kommunefordeling vil ikke blive nærmere analyseret i denne gennemgang.

Dette er taget op summarisk i kriminalitetsundersøgelsens beskrivende del.

Der skal således i det følgende tilstræbes tegnet et virkelighedsnært billede af forholdene.

*) I perioden 1980-94 har 58.048 opnået dansk statsborgerskab ved naturalisation. Denne gruppe er i perioden beregnet vokset til

74.885. Naturaliserede borgere fra landene uden for Vesteuropa og Nordamerika udgør 41.783. Denne gruppe er i perioden bereg-

net vokset til 58.274. Disse figurerer i undersøgelsen uden korrektion som danske. Det samme gør sigtelserne. Kilden til naturalisations-

antallet er anført i note **) under tabel 1. Nettotilvæksten 5% er anvendt velbegrundet. I tabel 4 korrigeres herfor.

Dansk i følge Grundloven forudsætter dansk statsborgerskab, og mindst en af ens forældre er dansk statsborger og født i Danmark.

I tabel 2 B skal nu korrigeres for den kendsgerning, at en mængde kriminalitet, der forventeligt er be-

begået af naturaliserede udlændinge og deres børn betegnet danske borgere via naturalisationerne,

er blevet opgjort under kategorien danske statsborgere, hvilket for såvidt er formelt korrekt.

Udenlandske statsborgere med fast bopæl og endeligt personnummer samt naturaliserede udlændin-

ge på 15 år eller mere i Danmark udgør 4.6% eller 4.4% af befolkningen afhængig af om tilvæksten i

i gruppen efter naturalisationerne medregnes, jfr. modellens Tabel 4 C. på det foreliggende bereg-

ninggrundlag pr. 010195. Ved kriminaliteten manddrab viser udlændingene en overhyppighed på

f.eks. 2,6 gange. Sammenholdt med befolkningsandelen 4.6% svarer det til, at 4.6% x 2,6= 12.0%

danskere begik manddrabs-kriminalitet svarende til, hvad 4.6% udlændinge ud af populationen begik

i 1994. Danskere udgjorde i følge tabel 4 C 93.6%. De 12.0% af populationen skal derfor vægtes

hermed. Her kunne en algoritme-beregning have sikret, at korrektionen ikke blev undervurderet.

Som registreringsgrundlaget er, er dette ikke umagen værd.

Kriminalitetshyppigheden, der anvendes, er den først beregnede, og den er netop lidt for lav.

På dette grundlag fremkommer tabel 3 B.

Herefter skal kriminalitetshyppighederne også korrigeres i overensstemmelse med de nye sigtelses-

antal beregnet for hver udvalgt gerningskategori.

Der vises en enkelt korrektion heraf i tabel 3 B, og en tilsvarende korrektion foretages af tabel 5 A

i tabel 5 B. Som det fremgår kunne en mængde andre korrektioner være valgt og udført.

Sigtelseshyppighederne i forhold til danske "med" og "uden" ændret beregningsgrundlag er anført

i tabel 5 A tabel 5 B for de udvalgte gerningskategorier.

Grundlaget for tabel 5 A og 5 B er desuden gruppeandelene i befolkningen. De er vist i tabel 4.

Denne del af grundlaget kan ikke entydigt bestemmes, da befolkningsregnskabet ikke tillader dette.

De sparsomme befolkningselementer i kriminalitetsanalysen/opgørelsen fra Rigspolitichefen vidner

også om dette. Derfor er tabel 4 opsplittet og indrettet på flere mulige udseender af befolkningen.

Der findes ikke et egnet grundlag at måle nogen befolkningsrelateret hændelse eller tilstand i forhold

til, da befolkningsregnskab ikke er indrettet, så sådanne formål kan tilgodeses.

"Det er selvsagt helt afgørende at vide om 14 voldtægter er begået af personer i en gruppe på 20

personer eller i en gruppe på 50.000".

Kriminalitetundersøgelsen forudsætter i alt 20.442 asylsøgere i Danmark i 1994.

I den tilsvarende undersøgelse fra 1994 omhandlende kriminaliteten i 1993 anførtes antallet af asyl-

søgere til ca. 21.000. Dette antal betegnedes foruden ved et cirkamål også som "foreløbigt" på

1993-undersøgelsens side 4: (citat) "Der er tale om et foreløbigt samlet tal.."

Et fald i asylsøger-antallet på ca. 21.000 - 20.442 = ca. 458 personer er en ganske ubetydelig del

af virkelighedsbilledet. Indrejsetallet i uge 46 i 1994 var over 200, i uge 3 1994 var det 525 i følge

"Nyhedsbrev om Danmarks udlændinge" nr. 35 af den 29. november 1994, udgivet af Indenrigs-

ministeriet. "Er de andre rejst hjem"? Vi skal da have en beholdningsopgørelse.

Antallet af udenlandske statsborgere anførtes korrekt i denne rapport efter statsborgeroversigten til

143.467.

I undersøgelsen vedrørende 1994 angives det tilsvarende statsborgerantal af udlændinge på mindst

15 år til 149.502. Disse betegnes som "fastboende" og stemmer med statsborgeroversigten i f.eks.

"Befolkning og Valg" 1995:11 af den 9. juni 1995.

I 1994 blev der ved lov givet naturalisation til 5.736 personer.

Der er tale om et strømningsfænomen, hvor personerne går fra at være asylansøgere, asylanter un-

der integration, til så eventuelt at være indvandrere, og endelige eventuelt til at blive naturaliserede.

Både asylanter i integration og eks-Jugoslavien-tilstrømmede kan ikke være indregnet, selvom dette

anføres på rapportens side 3.

Om reglerne for tildeling af endeligt personnummer, der anvendes ved statsborgeropgørelsen er

ændret, vides ikke. Er dette ikke tilfældet, er der anvendt irrelevant tal eller meddelt ukorrekt asylant-

antal fra Direktoratet for Udlændinge.

Derfor kommer vi i tabel 3 B ikke uden om en betinget opgørelsesform, når end ikke er præcise-

ret om asylanter under integrationsprogrammet er medregnet, men tværtimod ganske uklart

beskrevet ved henvisning til Direktoratet for Udlændinges oplysninger om indlogering af søgere.

Det antal danske statsborgere, der danner grundlag for Rigspolitichefens undersøgelse svarer

til antallet af danske statsborgere på mindst 15 år, som det fremgår af DS's "Befolkning og Valg"

nr. 1995:11 tabel 3, når aldergrupperne under 15 år fraregnes. I sidstenævnte statsborgeropgø-

relse medregnes dog kun udenlandske statsborgere, der både har fået tildelt endeligt personnummer

og som havde fast bopæl i riget pr. 010195. Sådan er reglerne.

Dette harmonerer ikke med den foreliggende undersøgelses kategoribetegnelse "fastboende", ej

heller med undersøgelsens øvrige kategorier, der betegnes "Asylsøgere" og "Turister".

Rigpolitichefen har fået oplysninger om den næstsidste kategori ved forespørgsel i DfU.

Indholdet af forespørgslen og det afgivne svar vil antagelig kunne afdække, om der foreligger

en misforståelse.

Meget peger således på, at kravene til entydighed og adækvans ikke er opfyldt i politiundersøgelsen,

der har været til gennemsyn i Justitsministeriet i 14 dage. Sådanne krav burde være ufravigelige til

en officiel undersøgelse og analyse af landets forhold.

Kommentarer til analysedelen:

Med eksempel på overvurdering af udlændinges kriminalitet

Det er ikke en uvæsentlig overvurdering af herbønde udlændiges kriminalitet, der vil ske, så-

fremt integrationsasylanter ikke er medregnet. Kriminaliteten som disse begår, vil så blive målt

under de andre udlændigekategorier og fejlagtigt forhøje hypighederne i disse samtidig med,

at asylansøgere fremstår med måske voldsomt overvurderede sigtelseshyppigheder bereg-

på grundlag af en fejlagtig andel af populationen.

Kriminaliteten beskrives i analysen med udgangspunkt i sigtede personer inden for hver gruppe.

Således beregnes, at 10,3% af samtlige asylsøgere blev sigtet, mens 4,2% af samtlige fastbo-

ende udlændinge og 2,1% af samtlige danske stb. blev sigtet.

Et modelgennemløb i vor model ville vise andre mulige resultater.

Det er hensigten i vor gennemgang at sammenholde sigtelseshyppighederne for de forskellige

personkategorier og såvidt det er muligt fordele disse på de udvalgte kriminelle gerninger.

For såvidt angår de mange berørte nationaliteter er det ikke muligt direkte at koble disse med

alle de udvalgte gerninger, fordi kombinationmulighedernes antal heller ikke har tilladt, at grund-

undersøgelsen totalbeskriver dette.

Generelt kan kriminaliteten godt fordeles på nationaliteterne, men det giver ikke rigtig nogen

mening, medmindre der focuceres på en udvalgt kriminel gerning.

Gruppen "Turister" kan ikke vægtes i forhold til befolkningsgrundlaget for gruppen, fordi dette

grundlag selvsagt er ukendt.

Der er i vor gennemgang brugt mest energi på at opspore et mere sikkert grundlag at vægte

de absolutte antal sigtelser på. Dernæst er vægten lagt på, at "sigtelsesomfanget" i forhold

til de enkelte gruppers andel af populationen. De sigtede personer og deres straffelovs-

overtrædelser belyses ikke i samme omfang. Antallet af gange en person er sigtet, og antal

forhold, han er blevet sigtet for er et lidt andet ærinde end det, som denne gennemgang har.

Rigspolitiets analyse/beskrivelse berører disse emner generelt.

Man finder heri frem til, at antallet af sigtelser pr. person pr. år var 1/5 sigtelse større for fastbo-

ende udenlandske statsborgere end for end danske stb. i gennemsnit, når alle sagskategorier

behandles samlet. Til gengæld indkasserede danske stb. også lige netop 1/5 sigtelse mere i

gennemsnit pr. person i året 1994, end tilfældet var for personer, der var asylsøgere.

Generelt er der ikke meget forskel på det gennemsnitlige antal forhold pr. sigtet i hver gruppe.

Disse ting kunne vi lade underkaste vor model til korrektion.

Vi kunne måske blot konstatere, at nyankomne ikke har "nået så meget endnu".

Det er en tilsnigelse at kalde Rigspolitiets beskrivelse for en sammenlignende analyse, for der

sammenlignes faktisk ikke grupperne imellem på det samlede grundlag, og dette er afgørende

for hver gernings-hovedkategori. Med lidt korrekt analyse på tværs af grupper, kunne man være

kommet til nogle interesssante resultater. Det skal nu vises.

Én direkte underholdende konsekvens af undersøgelsesresultaterne skal derfor medtages:

10,3% af asylsøgerne blev sigtet i 1994, hvilket er næsten 2,5 gange så meget som fastboende

udlændinge og 5 gange mere end danske stb. Ét er at sagskategorierne er slået sammen, noget

andet den fejl i populationen, som undersøgelse bygger på.

Ses der nu på den foreliggende tabel 5 A søjle åU, der er udtryk for, at kriminaliteten ikke tilbage-

regnes for naturaliserede og uden tillæg for intgr. asyl., vil følgende overhyppigheder konstateres

i konsekvens af undersøgelsen:

Forsøg på manddrab: 11,6 gange hyppigere end for danske stb. under ét.

Voldtægt: 11,4 gange hyppigere end for danske stb. under ét

Butikstyverier: 18,5 gange hyppigere end for danske stb. under et.

o.s.v.

Af 143 voldtægtssigtelser er 11 indkasseret af asylanter.

Statistik-grundlaget for voldtægter og asylsøgere kunne vel vælte den påstand, som skal påvises

i de næste afsnit?

Det skal dog samtidig bemærkes, at "butikstyverier" udgør 2.346 udaf i alt 20.633. Her skulle over-

hyppigheden for asylsøgere være 18,5 gange i forhold til danske stb., 7,4 (= 18,5/2,5) gange i

forhold til fastboende udenlandske stb. Her er i alt fald ingen problemer med stikprøvestørrelsen.

65,2% af asylansøgernes straffelovsovertrædelser er butikstyverier, i følge Rigspolitiets undersøgelse.

At fastboende statsborgere skulle figurere med en overhyppighed af sigtelser for butikstyverier

i forhold til danske stb. på 2-3 gange - som vi har påvist - svarer godt til Hovedstadens Butiks -

kontrols undersøgelse fra 1993. Den viste, at ca. 25% af butikstyverierne blev begået af udlændinge.

Med en overhyppighed generelt for udlændinge på 2-3 ved denne gerning, også i følge Rigspolitiets

undersøgelse og derfor også denne undersøgelses tabel 5 A ,søjle åU for fastboende, passer dette

ganske godt med udlændingeandelen i Hovedstaden, selvom denne også er ganske usikker, som

forholdene beskrives, og som de er.

Dette har som konsekvens, at der bøde og opholdt sig et antal udenlandske statsborgere (>=15 år)

svarende til 10% af befolkningen (>=15 år) i Hovedstaden i 1993.

Af registrerede, fastboende udenlandske statsborgere stammer 62% fra asylanternes hjemlande.

Dette fremgår af tabel 4 A (4. talsøjle nederst: 2.1/3.4 = 61.7%), der viser andelene uden korrektion

i populationsgrundlaget.

Er dette populationsgrundlag korrekt gælder følgende, såfremt politiet har registreret korrekt:

Asylsøgere er ca. 7,4 gange så butikstyveri-kriminelle i forhold til de fastboende udlændinge og der-

næst 18,5 gange mere kriminelle end danske statsborgere.

Det betyder samtidig, at ca. 4.5% (= 100/(18.5+2.5+1.0) af butikstyveri-sigtelserne sker mod danske

stb.,11,4 mod udenlandske stb. og 84.1% mod asylsøgere. Vel at mærke på landsplan og vel at mærke,

hvis sigtelser er foretaget (Turister er holdt udenfor). Den er vel at mærke begået af 10,3% "asylsø-

gerne", som de betegnes i undersøgelsen, eller af 2.312 personer. De resterende er ikke blevet sigtet.

84,1% af alle butikstyveri-sigtelser i Danmark udgør 65,2% af alle asylanternes straffelovssigtelser(?)

Matematik er en kedelig ting at skulle modarbejde i en musefælde.

Enten er få asylanter kriminelle, "galaxe-kolossalt", eller også er her mange flere, end staten har

talt. Fremtidsperspektivet for Statens kriminalitetsbeskrivelser:

Ambitionen er inddragelse af uddannelse, beskæftigelsesforhold, demografiske forhold i beskrivel-

På det befolknings-statistiske område er Statens ambition også at medtage flere person- og hæn-

delseskategorier. At behovet er et ganske andet, og at ambitionerne tilsyneladende overstiger mulig-

hederne var måske en tanke værd.

Kendsgerningerne forties eller fordrejes af medierne

Da Rigspolitiets undersøgelse for 1993 offentliggjordes i 1994 hævdede medierne og dermed of-

fentligheden, at sigtelser ikke kunne være et sammenligningsgrundlag, fordi som det fremførtes,

andelen af f.eks. tiltaleundtagelser varierede meget mellem grupperne.

Det har nu vist sig efter et år i 1994 at forholde sig således. I 12,2% af sagerne skete dette for udenland-

ske statsborgere, for danske statsborgeres skete det i 8,1% af sagerne, jfr. analysens side 12, sidste

afsnit. Disse forskelle i procenter i sidste ende af procenter har ingen betydning.

Bl.a den 27. og 29. oktober 1995 kunne vi se i begge TV-nyhedsudsendelser, at udlændinge er

knap 2 gange så kriminelle som danskerne. Der blev især vist nogle billeder og interviews med

butikstyve. Hvordan forholder det sig så. Det skal vi se i næste afsnit.

Kommentarer til analyseresultaterne for 1994 og 1993

Med forslag til forbedring

Model-gennemløb for 1993-tallene er foretaget, og resultaterne både heraf og af 1994-tallene vises.

Analyse af "sigtede personer" vil på samme måde som analysen af "sigtelser", der er gennemført,

vise tilsvarende afvigelser. Dette bruges der ikke mere energi på.

Resultaterne vises ud fra betragtningen anført allerede i starten af denne gennemgang, at der bør

sondres imellem danskere, naturaliserede og udenlandske statsborgere i det omfang det er muligt.

Dels kræver Grundloven dette, dels kan kriminalitet begået af naturaliserede udlændinge ikke bela-

ste danskerne, al den stund at kendetegnet "naturaliseret" ikke er medtaget ved kriminalitetsregi-

reringen og dermed heller ikke i undersøgelsen.

Registrering af naturaliserede i kriminalregistret fremover kunne foreslås.

Med mere end 5.700 nye statsborgere i 1994, hvoraf godt 4.900 var fra meget fremmede folkeslag,

og hvis adkomststatus i ca. 70% af tilfældene i perioden 1980-1994 var en asylgodkendelse, familie-

sammenføring eller forældretilknytning til asylanter og sammenførte, jfr. tabel 1, søjlerne 4. og 8., de

to nederste rækker, så er det ikke virkelighedtegning udelukkende at sondre imellem danske og

udenlandske statsborgere, "Asylsøgere" og "Turister".

At asylantantallet i opgørelsen ikke er korrekt er påvist.

Fordeles "asylsøgere" i 1993 på stamområder svarende til i 1994, og der ses bort fra et hoved-

kategorier af kriminelle gerninger, fordi de ikke ens specificeret i de to undersøgelser.

Desuden er en ny kategori, "Vold mod offentlig ansatte" kommet med i 1994 (?)

Kriminalitetshyppigheden i de forskellige grupper ved de forskelige gerninger måles ved sigtelser.

Procentbasis er overalt registrerede individer i Danmark på 15 år eller mere.

Kriminalitetshyppigheder vises i tabellerne 5 A og 5 B og foreligger nu for både 1994 og 1993.

Det skal understreges, at gerninger med et meget lille antal sigtelser ikke er forsvarlige at slutte

noget sikkert udfra. Det samme gælder, hvis persongrupperne er meget små.

Tabel 2 A og 2 B viser sigtelserne fordelt på grupperne. Overhyppigheden ved "manddrab" med fra

3,6 til 4,6 gange i forhold til danskerne, er ikke særlig sikker. Heller ikke selvom hyppigheden i 1993

fra 4,0 til 5,3 i den korrigerede tabel 3 B styrker denne antagelse om overhyppighed her.

Der kan godt opstilles krav til antallenes størrelse ved statistisk stikprøveudarbejdelse, men det er

ikke umagen værd, da sigtet med denne analyse er et andet.

"Forsøg på manddrab" har mange sigtelser i grupperne, dog ikke i Turister i 1994. Derfor er den-

ne sigtelse sikker at ressonnere på, i alt fald for såvidt angår grupperne fastboende udlændinge og

danskere eller danske stb. Fra 4,5 til 8,2 gange så hyppigt forsøger fastboende i gennemsnit at

dræbe (målt ved sigtelser) i forhold til danske stb. eller danskere. Mønstret er det samme i både

1993 og 1994.

Vold ialt" er ligeledes en sikker gerning at ressonnere på. Fra 2,2 til 4,7 gange i 1994, og fra 3,0 til

5,3 gange hyppigere i 1993.

Her skal man være forsigtig - ligesom andre steder - med at drage konklusioner om en nedgang i

hyppighed. Den mangelfulde befolkningsgrundlags-beskrivelse fra Staten kan her spille meget kraf-

tigt ind.

Eksempel:

Se, nu kunne man læse i 1993-undersøgelsen side 8, at de anvendte statsborgerantal ikke omfatte-

de asylansøgere og personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse.

Om permanentgørelsen af sidstnævntes ophold har ført til, at de er blevet registreret for at blive talt

med i statsborgeroversigten, vil vise sig efter den 1. januar 1996, hvor denne registrering finder sted.

Der er dog andre problemer også, hvilket skulle være påvist med denne rapport.

Butikstyveri, som havde TV-mediernes bevågenhed bl.a. d.27. og 29. oktober 1995, skal vi også se

på. Her er der en god sikkerhed for, at vore resultater ikke er tilfældige.

Fra 2,5 uden korrektion af befolkningslaget i 1994 til 4,6 gange så stor en hyppighed for fastboende

udlændinge. Asylanterne ser ud til at have samme hyppighed, måske lidt højere. I 1993 var samme

mønster.

At fastslå kriminaliteten lige knap den dobbelte for udlændinge er en tilsnigelse, der kun kan være

et fejlressonnement på de meningsforstyrrende sigtelser for alt mulig andet uden for straffeloven.

Fejlen kan ikke bygge på et "for lille befolkningsgrundlag", dette ville pege i modsat retning.

"Dokumentfalsk og bedrageri" viser overhyppigheder på fra 1,4 til 4,8, når der korrigeres i B-tabel-

len. I 1993 varierer tallene fra 4,0 til 6,1. 4-5 gange er det nærmeste man kan komme.

Ved denne sigtelse ses ikke store hyppigheder hos asylanter, medmindre vi vælger at tro på befolk-

ningsbeskrivelsens antal. Så er hyppighederne de dobbelte af danskernes.

Forklaringen på hyppigheder her på fra 0,5 til 0,6 kunne være, at det kræver lidt indsigt at gå igang

med denne gerning.

Forbedringsforslagene er mange. Vi kommer til dem en anden gang.

Eksempel:

I "Brændpunkt" på TV 2 den 1. november 1995 meddeltes, at der er 80.000 muslimer i Danmark.

Ingen kan udtale sig sikkert og troværdigt om dette antal, da deres status som muslimer ikke registreres

Man gør det alligevel. Hvorfor?

Fra asylantlande, som alle er muslimsk domineret i dag, har vi et antal, der kan variere således,

når bortses fra ulovligt trængte og alle aldre er medtaget, jfr. Tabel 1 med note **) og tabel 4:

Pr. 1/1 1995

Fremmedantal

Subtotal

Mulighed

Fastb. fra asylomr.

134582

134582

1

Antal "asylsøgere"

20442

155024

2

Asyl.antal iøvr.

57000

212024

3

Alt. asyl.antal iøvr.

70000

225024

4

Natural. fra asyl.omr.

42403

267428

5

Natural. m. børn

85697

310722

6

Mellem subtotalerne kan der vælges seriøst. TV 2 melder: 80.000, og Jørgen Bæk Simonsen fortsætter

forestillingen med en bekymret, men kendsgerningssøgende Jonna Grønver og en udglattende, altomfat-

tende Per Stig Møller. Jens Gårdbo's små forsøg lykkedes tilfulde.

Det var ét eksempel på modellens nødvendighed. Havde den blot været overflødig.

I Berlingske Tidende den 13. oktober 1995 fremgår det af artikel af journalist Bitten Friis, at biskop

i København Erik Norman Svendsen oplyser muslimer, der er det næststørste trossamfund i Danmark,

har ca. 100.000 medlemmer. Vi skal ikke kende antallet af muslimer, men kende antal personer født i de

pågældende områder. Dette er vitalt for enhver stillingtagen til befolkningsrelaterede problemstillinger i

Danmark.

Tillæg 10. september 1998, hvor udsendelsen "Helt ærligt, mand" afslørede følgende:

Mette Fugl hævder at hun har hentet følgende oplysning hos Danmarks Statistik:

Der er 160.000 muslimer bosat i Danmark. I konsekvens heraf skulle antallet være henved

fordoblet på knap 3 år fra 80.000-100.000 til 160.000.

Hvornår holder løgnene op?

Spørgsmål til de ansvarlige på baggrund

af tværgående analyse af kriminaliteten

1.

I perioden 1980-1994 har 58.048 opnået dansk statsborgerskab ved naturalisation, hvoraf 72%

eller 41.783 vedrører bosatte fra lande uden for Vesteuropa og Nordamerika.

Bliver kriminalitetsopgørelserne på denne baggrund indrettet således at det fremgår, om sigtelserne vedrører naturaliserede?

2.

Spørgsmål 1. aktualiseres ydeligere af, at unge kvinder, som er børn af naturaliserede, i disse år

begynder af føde børn, der uanset sprog, kultur og faderen er at betegne som danske.

3.

Antallet af "asylsøgere" indgår i Rigspolitiets kriminalitetsundersøgelser for årene 1993 og 1994.

Antallene i denne kategori angives for de to år til henholdsvis ca. 21.000 og 20.442.

Det er påvist i den foreliggende gennemgang, at disse antal ikke kan inkludere alle asylanter her-

under asylanter under integration i de pågældende år.

Da der ikke foreligger offentligt tilgængelige opgørelser af asylanter refererende til faste tidspunkter,

ønskes nærmere præciseret på hvilket grundlag antal "asylsøgere" som delpopulation i krimina-

litetopgørelsen/undersøgelsen så er valgt?

Når antalsangivelserne i undersøgelsen fører til en systematisk overvurdering af asylanters krimina-

litet, forventes personoptællingsfejlen da rettet og det samlede befolkningsregnskab bragt iorden?

4.

Tages fremover initiativ til, at beskrivelser af kriminaliteten ved sigtelser foretages særskildt for

hver kategori eller hovedkategori af kriminelle gerninger - og ikke samlede antal for dette og

hint i forhold til en delpopulation?

5.

Når Nyt fra Kriminalforsorgen i sommernumrene 5,6 og 7 1994 kan oplyse, at andelen af indsatte ud-

lændinge i vore fængsler i pågældende år udgør 10-12%, og samtidig oplyses fra interne kilder i fæng-

selsvæsenet, at andelen i de af vore fængsler, hvor de hårdest straffede er indsatte, udgør fra 28-32%

af det samlede antal indsatte, skal denne store divergens så tilskrives en spredning i andelene på de

enkelte institutioner?

Eller skal den også betragtes som en opgørelsesfejl, idet de 28-32% præcis svarer til vore beregnede

overhyppigheder blandt udlændinge for den grovere kriminalitet?

6.

Såfremt kriminalitetsundersøgelsen p.g.a. fejl i populationsgrundlaget og/eller person-kategori-valget

ikke lever op til videnskabskravene om adækvans og entydighed, vil den da blive rettet, så den viser

et korrekt billede af kriminalitetsforholdene i Danmark herunder fordelingen på fremmede og danske?

den 8. november 1995